Min genhusnings historik


Dem som kender mig, ved at jeg er flyttet rigtig mange gange - De færreste ved dog hvorfor, og vælger at dømme og sætte spørgsmålstegn ved tingene, i stedet for at spørge..
Derfor har jeg nu bestemt mig for at skrive et blog opslag, så folk ikke længere
render rundt og er fordomsfulde og ved hvorfor disse ting er foregået som de er, og hvorfor jeg er blevet nødt til at genhuse mig, så mange gange. 


I 1993 blev jeg født. 

På daværende tidspunkt boede min mor og far i Spandet, nær Ribe
og de flyttede ikke ret lang tid efter, til Gredstedbro.
Dér boede jeg med min familie indtil mine forældre blev skilt i år 2000.
Mine forældre besluttede at dele mig og min bror op, så jeg flyttede med min mor til Vilslev,
i et gammelt møghus! Derefter flyttede vi tilbage til Gredstedbro,
i et lille hus tæt på min folkeskole. Derefter fandt min mor en kæreste
og de flyttede sammen i et andet lille hus,
også i Gredstedbro.
Efter et par år rykkede vi for alvor teltpælene op og flyttede til
Bramming med min mors kæreste, hvor de købte et hus.
Dér boede vi i næsten 5 år. 
Da min mor så blev skilt, flyttede vi til Jernved,
som en nødløsning, hvor vi boede i en kort periode,
hvor vi efterfølgende rykkede tilbage til Gredstedbro,
hvor min mor nu stadig bor sammen med hendes nye søde kæreste. 



Da jeg blev 18 år, flyttede jeg ud fordi mine forældre og jeg,
var uenige om hvordan man skal være teenager, så ud skulle jeg.
Jeg flyttede ind i min fars lejlighed

 i den anden ende af Gredstedbro, bare for at prøve at bo selv.
Der boede jeg i et års tid og så flyttede jeg til Ribe,
sammen med min daværende kæreste Anders.
Det var sindsygt spændende og nyt og vi var rigtig glade for vores lejlighed,

for en tid. Vi gik så fra hinanden efter 8 måneder og måtte sige lejligheden op,
da den var for dyr og ikke var delevenlig.


Jeg flyttede så tilbage til Gredstedbro i min fars lejlighed, igen bare som en nødløsning.
Dér boede jeg igen i et halvt år til et års tid, før jeg fandt min egen lejlighed i Ribe.
Jeg betragtede den lidt som min første lejlighed,
fordi det var første gang jeg stod på egne ben,
hvor jeg ikke skulle bo med nogen eller hvor det var far der ejede huset.

Men(!!!) efter et par måneder med ulidelig sygdom, opdagede vi at der var
 skimmelsvamp i væggene og det var dét der gjorde mig så syg,
måtte jeg jo ud i en helvedes fart! Udlejeren forsøgte at snyde mig,
men jeg var ikke så nem at narre,
så jeg skred hurtigere end vinden kunne blæse.
Jeg var derefter hjemløs i et par uger.

Så fandt jeg en lejlighed, bare to gader væk, som jeg kunne flytte ind i d. 1. Januar
og jeg var en lykkelig pige! Min daværende kæreste flyttede efterfølgende ind.
Da vi så gik fra hinanden, måtte jeg opsige lejligheden
og betale de sidste 3 måneders husleje på egen hånd, men heldigvis
havde jeg mødt en sød fyr på min skole,
som jeg blev forelsket i og kunne bo hos midlertidigt.

Men midlertidigt blev til fast og jeg rykkede op til ham, da lejligheden var opsagt
og dér boede vi sammen i et halvt års tid. Vi søgte efter en lejlighed i Esbjerg,
hvor vi begge skulle studere, så alting ville blive lettere.

Vi endte jo så med at finde en d. 1. August,
og jeg var den lykkeligste pige i hele kongeriget!
Jeg var så glad for at jeg endelig havde fundet et sted at bo
og at flytteræset endelig var definitivt slut og mit liv med Christian kunne begynde!

Men så for en måned siden, valgte Christian at ende forholdet,
så nu står jeg her igen.. Uden noget fast holdepunkt, helt forvirret og helt alene.
Heldigvis er vi stadig gode venner og jeg har mange gode venner rundt i byen,
som jeg kan bo hos, men det er ikke det samme som at have sit eget sted..

Men lykken har igen tilsmilet mig, for jeg har netop fundet en dele-lejlighed
 med en sød pige, på min skole, som jeg flytter ind med d. 15. December.
Så mon ikke at tingene nok skal gå...




- Som i kan høre har det ikke været helt nemt at være udeboende for mig.
Der har været mange adresseskift, kærester der gik og generelt bare as og mas.
Jeg håber at have fundet ro, for nu. Og så håber jeg at folk der snakker, får læst dette indlæg grundigt igennem og tænker over tingene næste gang de får lyst til at spørge en person, som flytter meget, hvorfor de skal flytte '
igen'. Det er nemlig ikke altid så ligetil.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar